Lagring i den danske undergrund
I Danmark er der to steder, hvor der bliver lagret gas.
- Stenlille på Midtsjælland i et såkaldt akviferlager
- Lille Torup i Nordjylland i et såkaldt kavernelager
Det er Gas Storage Denmark, der ejer og driver de 2 underjordiske gaslagre.
Gas Storage Denmark A/S er et 100%-ejet datterselskab af Energinet. Energinet ejes af den danske stat, og både ejer og driver den overordnede gas- og el-infrastruktur i Danmark.
I Danmark har vi lagret gas i undergrunden i mere end 30 år.
Geofysiker Martin Haspang fortæller om lagring af gas i den danske undergrund
Geologien som muliggør gaslagring
Gaslagring i undergrunden muliggøres af den givne geologiske undergrund. De to steder, der lagres gas i Danmark, har begge en geologisk undergrund, der er optimal i forhold til netop undergrundslagring - omend de ikke er ens. Herunder kan du læse mere om, hvordan geologien ser ud i henholdsvis Lille Torup og Stenlille.
Lille Torup
Saltdiapiren ved Lille Torup
I Lille Torup lagres gassen i store hulrum, kaldet kaverner, udskyllet i en underjordisk saltdiapir. En saltdiapir er en stor samling stensalt i undergrunden, som er dannet for millioner af år siden. Ved Lille Torup er salthorsten cylindrisk, og har en diameter og højde på ca. 5 km.
I saltdiapiren er udskyllet 7 hulrum - kaverner - alle med individuelle forme og størrelser. Toppen af kavernerne ligger mellem 950 og 1400 meter under jorden og er omkring 300 meter høje hver. Det svarer til en højde som Eiffeltårnet.
Undergrunden ved Lille Torup har ganske specielle egenskaber. Det skyldes alt sammen begivenheder, der er foregået for mange, mange millioner år siden.
Under Perm-tiden for 290-250 millioner år siden blev området omkring Lille Torup dækket af hav og tropiske urhavsarter, som var yderst salte.
Over tid fordampede havvandet og efterlod forskellige saltaflejringer (evaporitter), herunder stensalt.
Dette skete flere gange, og efter den sidste aflejring var saltet deponeret i lag på lag som en stak pandekager. Henover de følgende millioner år satte saltkuplerne sig endeligt i den underjordiske struktur, som vi kender i dag.
Stenlille
Akviferen ved Stenlille
Akviferformationen ved Stenlille kan opfattes som en stor underjordisk omvendt skål, der er placeret omkring 1.500 meter under overfladen og dækker et areal på omkring 14 km2.
Lige som i Lille Torup har undergrunden i Stenlille også ideelle for gaslagring og det skyldes også begivenheder, der fandt sted for millioner af år siden.
I Stenlille lagres gassen i et såkaldt akviferreservoir, der findes i Gassum-formationen.
Gassum-formationen er en sandstensformation, der er dannet for omring 200 millioner år siden under den sene Trias-periode. Formationen er aflejret i en periode på over 10 millioner år. Over Gassum-sandstensformationen, hvor gassen lagres, findes et 300 meter tykt lag lersten, der fungerer som et effektivt "låg" over den porøse sandstensstruktur.
Hvorfor er der brug for lagring
I Danmark bruger vi naturgas til produktion af både varme og el og forbruget hænger tæt sammen med sæsonerne. Der er til eksempel et større forbrug til opvarmning om vinteren end der er om sommeren.
Dog er produktionen af naturgas forholdsvis konstant henover året, så for at udligne variationerne over sæsonerne, er der behov for lagrene. Den ubrugte gas i løbet af sommeren kan fyldes på lagrene og bruges i løbet af vinteren.
De to gaslagre spiller altså en vigtig rolle i Danmarks forsyningssikkerhed.
Hvilken type gas lagres?
I gaslagrene i Stenlille og Lille Torup lagres naturgas som hovedsageligt består af metan CH4. Der bliver dog arbejdet på at kunne lagre andre gasarter, som CO2, brint og trykluft.
Hør driftschefen fortælle om gaslageret i Stenlille
Strenge krav gør sikkerheden høj
Gas Storage Denmark er ansvarlig for overholdelse af sikkerheds- og miljølovgivningen generelt og de godkendelser, der er givet os i henhold til denne lovgivning. Vi er også ansvarlige for overholdelse af aftaler indgået med myndigheder, såsom Energitilsynet, Miljøstyrelsen og vores lokale kommuner.
Derudover er vi ansvarlige over for vores lokalsamfund, som omfatter husejere, virksomheder og offentlige institutioner i vores nabolag.
Vores gaslagre overvåges nøje døgnet rundt via computere i kontrolrummet, og det tekniske personale sikrer, at alle installationer vedligeholdes korrekt og fungerer sikkert og tilfredsstillende.
Vores medarbejdere på de tekniske anlæg er eksperter med mange års erfaring.
Alle vores underleverandører opfylder de samme sikkerhedskrav, som vi stiller til vores egne medarbejdere.
I tilfælde af en ulykke vil gaslagrene blive lukket ved hjælp af automatiske sikkerhedsventiler, der også kan betjenes fra kontrolrummet. Den gas, der er tilbage i rørene, bliver ført til anlæggets afblæsningstårn.
Siden gaslagrene er blevet konstrueret og taget i brug, har der aldrig været nødsituationer. Vores anlæg er kun blevet lukket i forbindelse med planlagt vedligeholdelse.
Beredskab og samarbejde
Erfaringen viser, at antændingsulykker er meget sjældne. Sikkerhedssystemet lukker automatisk ventilerne, når en gaslækage er detekteret. I tilfælde af en ulykke vil en række beredskabsplaner, udarbejdet af Gas Storage Denmark i samarbejde med politiet og brandvæsenet, blive sat i værk.
Beredskabsplanerne testes med jævne mellemrum med deltagelse fra alle involverede parter.
Kontakt
-
- Lars Bendix Nielsen
- LBN@gasstorage.dk
- +45 2346 2743
-
- Mikael Buus Sommer
- MBS@gasstorage.dk
- +45 4096 6042
Naturgas
Naturgas består hovedsageligt af methan CH4. Derudover indeholder naturgas små mængder ethan, propan, butan, pentan og hexan og spor af vand, svovl, kvælstof og kuldioxid.
Naturgas er giftfri og lettere end luften, så den stiger sædvanligvis op i luften. Naturgas er kun brændbar i et bestemt blandingsforhold med luft. For at naturgassen skal brænde, skal denne blandes med luft i en procentdel af 5-15. Hvis procentdelen af gas i luften er højere end 15, vil gassen ikke brænde – dvs. i dagligdagen er blandingen af gas og luft for rig til at kunne brænde.
I undergrunden er der 100 procent naturgas, så der er ingen fare for, at gas bliver antændt langt under jorden.