Lagring af CO2 i den danske undergrund

Formålet med at lagre CO2

CO₂-fangst og lagring (CCS) er et vigtigt redskab for at nå både de danske og europæiske klimamål.

At lagre CO2 i undergrunden er af FNs klimapanel (IPCC) udpeget som en af de løsninger, der er nødvendige for at opnå de reduktioner i den samlede udledning til atmosfæren, der skal til for at overholde Paris-aftalen.

I Danmark har den danske regering og et bredt politisk flertal i december 2021 lavet en aftale om fangst, transport, lagring og anvendelse af CO₂ i Danmark. I 2022 blev rammerne for CO2-lagring i Danmark fastlagt, og her fik GSD mulighed for at igangsætte modningen af et pilotprojekt for CO2-lagring.

Konkret kan CCS bidrage som et virkemiddel til at reducere CO2-udledningerne fra affaldsanlæg, kraftvarmeværker og tung industri.
Derudover er det muligt at fjerne CO2 fra kulstofkredsløbet, hvis der fanges og lagres CO2 fra f.eks. biogasanlæg og biogene kilder i forsyningssektoren. Det er vigtigt at understrege, at CCS-teknologien hverken skal eller kan stå alene, men netop være én af de teknologier der skal til, for at nå vores klimamål.

Hør vores geofysiker Martin Patrong fortælle om CO2-lagring

CO2 i Stenlille

I Stenlille findes der optimale geologiske forhold til CO2-lagring omkring det nuværende gaslager i Stenlille. Derudover har vi i GSD også de tekniske og driftsmæssige kompetencer til at kunne lagre CO2 og netop derfor giver det god mening for os, at lave et pilotprojekt for lagring af CO2 på land i Stenlille.

Den viden, vi opnår ved at lave et projekt som dette, vil vi dele, for dermed at sikre, at det bliver en hjælp til hele branchen – og i hele værdikæden, fra fangst over transport og til lagring af CO2.

Gennem 30 år har vi drevet et gaslager i Stenlille, hvor gassen lagres i geologiske lag 1500 meter under Stenlille. I de samme geologiske lag til der kunne lagres CO2. (Læs om de geologiske forhold under Stenlille her - eller hør Geofysiker Martin fortælle i videoen ovenfor).

Projektet med at lagre CO2 har fået navnet CO₂RYLUS - efter det latinske Corylus avellana, som er det latinske navn for hassel. Hassel, der lige som alle andre buske og træer optager CO2 via bladene.

Med CO₂RYLUS vil de rammer, den erfaring og den infrastruktur vi allerede har i gaslageret blive brugt optimalt i forhold til udvikling og vidensdeling for så vidt angår CO2-lagring på land i Danmark.
Projektets vil muliggøre permanent lagring af op til 10 megaton CO₂over tyve år.

Projektets første del - og medfølgende anlæg - bliver primært placeret på GSDs egne matrikler, det vil dog være nødvendigt at få transporteret CO2'en fra udleder til brønd via lastbil, hvorfor en aflæsningsplads skal etableres i nærheden af gaslageret. Videoen nedenfor viser en forenklet fremstilling af processen.

Spørgsmål og svar om CO2-lagring

Herunder har vi samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål og tilhørende svar. Hvis du har spørgsmål til CO2-lagring, vil vi meget gerne besvare dem. Send os gerne en mail (direkte mail og telefon finder du her på siden).

Ændrer CO2'en den sammensætning der er i undergrunden?

Ja, det vil det gøre. CO2'en vil i første omgang opløses i det vand, der i forvejen er i undergrunden (det bliver faktisk til danskvand), og på sigt vil der dannes mineraler. Disse mineraler dannes helt naturligt i undergrunden og på jordens overflade. Det er bl.a. det meget almindelige calcit (calciumkarbonat, i daglig tale kalk. Hovedbestanddelen i ren kalksten, skrivekridt og marmor)

Kan CO2-lagringen påvirke grundvandet

Det er ekstremt usandsynligt. Grundvandet udvindes fra geologiske lag, der ligger ned til omkring 100 meter under overfladen, hvorimod CO2´en skal lagres i lag, der ligger 1600 meter nede. Disse lag er adskilt af bl.a. et 300 meter tykt lag af tæt ler, som er helt impermeabelt (altså: Væsker og gasser kan ikke trænge igennem) samt et 1000 meter tykt lag af kalk, som også er godt til at blokere for eventuel opsivende CO2. Alligevel vil vi monitorere grundvandet med fuldautomatiske sensorer.

Er der støjgener fra et CO2-lager?

Der vil være en række pumper, som potentielt set kan give støj, men disse placeres i bygninger, som tager stort set al støj. I det hele taget kommer anlægget til at skulle overholde de støjgrænser, der i almindelighed gælder, uanset hvilket industrianlæg man vil bygge.

CO2RYLUS-projektet (forventet april 2026 og 10 år frem) er baseret på modtagelse af CO2 via lastbiler, som naturligvis vil larme, men de vil ankomme til en aflæsningsplads udenfor Stenlille fra mandag til fredag mellem 7-18, og således vil transporten også overholde den eksisterende miljøgodkendelse omkring støjforurening.

Kan CO2 blande sig med den naturgas I lagrer i Stenlille?

I undergrunden vil CO2 have en højere densitet end naturgas, og den vil derfor som udgangspunkt lægge sig under naturgassen, hvis CO2’en kommer hen i samme område som naturgassen. Der vil imidlertid være kapíllarkræfter som gør, der er vil være et overgangslag med en tykkelse på nogle få meter, hvor naturgas og CO2 vil blande sig. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er et sikkerhedsmæssigt problem, hvis CO2 og naturgas blander sig, men det kan være et økonomisk problem, fordi naturgassen så efterfølgende skal renses for CO2, hvis den skal pumpes op og bruges.

Hvorfor giver det mening, at ’gemme’ CO2 – tager det ikke initiativet fra at finde grønne løsninger?

Det er vigtigt at understrege, at CCS-teknologien hverken skal eller kan stå alene, men er én af mange teknologier der skal til for at nå vores klimamål. Det er gjort tydeligt i FN´s klimapanels rapporter (IPCC). CCS-teknologien er en trædesten på vejen til den grønne omstilling. I Danmark vil CO2 til lagring komme fra kilder, hvor det er umuligt eller meget vanskeligt at undgå CO2-udslip. Det vil hovedsageligt være fra cementproduktion, biogasanlæg og forbrændingsanlæg. Klimaforandringerne foregår lige nu, og de venter ikke på, at vi får opfundet måder at producere fx cement og biogas uden at udlede CO2. Derfor bliver vi nødt til at lagre den CO2 vi ikke kan undgå at udlede, indtil nye grønne løsninger er blevet implementeret. I Danmark er det i øvrigt ikke lovligt at importere CO2, der kommer ikke-bæredygtige kilder, som eksempelvis kulfyrede kraftværker.